Viden om - billeder og rum

- er at kunne udtrykke sig om omgivelsernes udtryk og udseende.

Børn orienterer sig, aflæser og gengiver rummets dimension, størrelse, form, farverne m.m. Det gør de både ved mundtligt at fortælle om rummet, men også ved at berette om de særlige forhold, der gør sig gældende.

Det kan være specielle detaljer, markante eller egenartede forhold, samt om de mennesker, dyr og genstande, som findes deri.

Desuden kan de gengive det de ser som en skitse, et maleri eller en tegning.

Børn får viden og lærer at blive billedkloge, - når de leger at de er arkitekter, malere, billedhuggere, piloter, stifindere, fotografer og navigatører m.m., og når de leger med legetøj og (håndværks-) redskaber, herunder tegne-, farve, - og formningsmaterialer, foruden mønster- og mosaikspil.

Billed-klog - bliver barnet, der får mulighed for at sanse, opfatte, fortælle og gengive, hvordan forskellige miljøer og omgivelser er og hvordan de enkelte detaljer ser ud. Omgivelserne er både åbne og lukkede rum, pladser og landskaber, billeder, former og figurer.

Vedkommende kan også beskrive, tegne og gengive farve, størrelse og omfang på tingene i detaljer.

 

Dimensionerne

Et punkt har 0 dimensioner.

Dimensionen 0: er en position eller et bestemt sted.

En linje har 1 dimension: længden.

En flade har 2 dimensioner: længde og bredde.

Rummet har 3 dimensioner: længde, bredde og højde.

Tiden bliver ofte kaldt den 4. dimension: længde, bredde, højde, tidspunkt (hvor begivenheden skal ske).

I alle forhold indgår overvejelser om disse dimensioner, og det vil børn lege med.

 

Farverne

En farve er synsindtryk af lys af en bestemt bølgelængde.

Den oplevede farve afhænger derfor af bølgelængden (som opgives i nanometer (nm – 1nm er en milliardtedel meter).

Legen med farver er en åbenbaring – og oplevelserne børn får ved at kunne forholde sig til farver gennem prismets farvespektrum motiverer til yderligere eksperimenter og lege, som er med til at lære dem om både naturfænomener, billedkunst og skønheden i naturen.

 

Figurer

En figur er en genstand med en eller flere bestemt kurver, som bestemmer genstandens særlige udseende.

En figur har et mønster eller et snit, som er bestemt af kurver.

En kurve er en krum linje, som kan være

  • Konkav – indadbuet (bananens venstre kurve), og begrænset af indadgående flader på forskellig vis, så den ved at være indadbuet kan være bikonkav, plankonkav eller konvekskonkav.
  • Konveks – udadbuet (æblet), og begrænset af udadgående flader så det på den samlede flade buler udad.

Legen med beregning af figurer og deres kurver begynder i sandkassen, hvor de små børn fra 4 års alderen sagtens kan se forskel på en større og mindre kurve – og begrunde forskellen.

 

Viden om landskaber

Land omfatter fastlande og øer, hvorpå vi kan gå og bo.

Et landskab er et særligt område, en egn eller en provins - men kan også være et sceneri som har en bestemt betydning. Landskaber er meget forskellige afhængig af, hvor i verden vi befinder os – lavland, sletter, højland, bjergland m.m.

Gode naturoplevelser medfører, at børnene husker bestemte scenarier og billeder, hvortil der knytter sig lyde, dufte, farver og historier. Det er disse oplevelser, som børnene senere anvender, når de gennem tegninger og malerier beskriver landskaber de kender.

 

Størrelser

Størrelse angiver storhed, tykkelse, format, kaliber, kvantitet og mængde – men kan også udtrykke storhed i længde, bredde, grad, udstrækning – foruden at det kan være vidde, mål og nummer.

Børn lærer meget hurtigt, at noget er større end – eller mindre end – noget andet. I alle livets forhold indgår størrelsen på ting og genstande, antal på alle ting og at noget fylder meget mere end noget andet. I naturen kan alle ting benyttes til at snakke om lille og stor, kort og lang, høj og lav, tyk og tynd m.m.

 

Tolkning og forklaring

En tolkning er en specifik forklaring, som fremstiller, klarlægger, udlægger eller gør rede for, hvordan noget bestemt kan tydes – men det kan også være en vurdering eller analyse, en metodisk kritisk videnskabelig undersøgelse, som afprøver og bedømmer.

En tolkning af hvordan noget kan tydes er altid bestemt af den personlige viden og indsigt, men også af livserfaring, livssyn, social baggrund, køn og alder.

Børnene (især større børn) kan imidlertid også have en anden opfattelse af det de ser, end den voksne har. Det er derfor vigtigt at få både små og større børn til at udtrykke deres følelser om billeder og kunst. Det kan kun ske ved at tage dem med på kunstudstillinger – hvor det både kan være ny og ældre kunst, de kikker på.

 

Om form og former

Form er et særligt tilsnit, en støbning eller en skikkelse – men kan også være udtryk for en særlig orden, kontur eller opbygning, karakter, præg eller system.

En form er en måde at eftergøre tingene på, idet man så vil benytte en skabelon for at kunne skabe en nøjagtig formgivet kopi.

Når børnene oplever formerne ved at se på dem som konstante, bliver det kaldt for formkonstans – selv om billedet de ser, er snyd. Legen med formkonstans er interessant for børnene, idet de oplever at tingene ikke er som de ser ud til at være – da synet skaber en illusion.

Det kan de lege med i formgivning - som er det samme som design – på kreativt og måske kunstnerisk plan at formgive udformningen af en tegning, skabelon eller model til en brugsgenstand, som senere kan blive industrielt formgivet og fremstillet.

 

Klangfarver

En klang er en tone, ringen, akkord, harmoni eller klingen.

En farve er synsindtryk af lys af en bestemt bølgelængde.

En klang kan knytte sig til en farve – og en farve kan knytte sig til en bestemt klang eller lyd.

Det hører med til at være barn at kunne gøre sig forestillinger og skabe smukke indre billeder, at kunne henføre sig til at være i et univers, hvor det skønne forener sig i tid og rum, i farver og toner – og hvor det skønne, sande og smukke forener sig med drømmen om det uopnåelige.

 

Billede og tegning

En tegning er lyse og mørke linjer på en flade - og en tegning kan være færdig når den er tegnet, - men kan også være et forarbejde, en skitse eller et studie, som senere bliver benyttet som grundlag og ide til noget andet, måske et billede, et maleri, en skulptur eller en figur.

Et billede søger med linjer, farver, lys og skygge at frembringe et synsindtryk eller en illusion som ligner virkeligheden – eller måske et symbol eller en metafor på virkeligheden. Fladen billedet er placeret på kan være træ, mur, metal, lærred m.m.

Små børn, som eksperimenterer med streger eller farver på et stykke papir, tænker overhovedet ikke på at der skal være et motiv eller en hensigt med det, der tegnes eller males. Det drejer sig alene om at opdage stregernes og farvernes muligheder, at afprøve materialer og at eksperimentere.

Større børn fra 4-5 års alderen prøver imidlertid altid på at få tegningen eller billedet til at ligne det sete eller tænkte – og ofte er det også de voksne, som efter bedste evne prøver på at tolke tegningen eller billedet hen mod et motiv fra virkeligheden.

Det er dog vigtigt, at børn får mulighed for at eksperimentere med billeder, farver og materialer – hvilket de meget gerne gør sammen. Det der bliver produceret må for den sags skyld godt være et kollektivt produkt.

 

Rum og lokaler

Rum er plads, en celle, et hulrum eller en åbning – og et rum, lokale eller værelse kan have en bestemt dybde, perspektiv og udformning og derved få en bestemt betegnelse, som eksempelvis kan være et kammer, en kahyt, et aflukke eller et gemme.

I større perspektiv kan et rum også være et areal, en plads eller et særligt område.

Et rum kan være mere eller mindre rummeligt, afhængig af hvilket formål det tjener. Det betyder, at rummenes mure eller vægge som rumdelere indgår i, hvordan vi opfatter rummets funktionalitet.

Mure og rum kan udsmykkes dekorativt i forhold til, hvad de skal benyttes til – eller stå golde og tomme for på den måde ikke at tiltrække sig opmærksomheden fra de aktiviteter, der skal foregå.