Første uge

Månedens potteplante:

Saintpaulia ionantha - Populærnavn: Saintpaulia
Vanding: Sparsomt., tåler let udtørring
Gødning: Sparsomt om sommeren, ingen om vinteren
Anvendelse: Lyst, uden direkte sol. Stuetemperatur
Oprindelse: Østafrika

Månedens potteplante er børnevenlig og hårdfør – og kan uden problemer udplantes, så børnene kan få stiklinger med hjem. Børnene skal have hjælp til at passe deres egen plante – som kan afleveres i børnehaven igen og ombyttes med en anden plante.

Månedens træ / busk:

Birk, Hængebirk eller Vorte-birk,
Bétula verrucósa - 25-30 m højt træ med unge, vortede grene. Hist og her i skove og tørre moser. Almindelig plantet. Blomstrer april-maj.

Månedens højtid:

Påske

Mærkedag:

Søndag d. 29. – hvor sommer tiden begynder.

Særlig begivenhed:

Ingen

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Dyr
Natur
Natur-klog

Aktiviteter:

De levende dyr - fanger altid børns opmærksomhed. Dyr indgår jo ganske enkelt i menneskets bevidsthed. Allerede ved synet af et dyr begynder barnet at gøre sig tanker og forestillinger, om dyrets mulige betydning.
Børnene iagttager, snakker og leger med tanken om, hvordan det er bedst at forholde sig til det.
Som det naturligste i verden stiller de interesserede spørgsmål for at få viden og information, som kan anvendes til at sikre sig, at der ikke sker noget uventet eller farligt.
På grundlag heraf får børnene gennem legen lært at klassificere dyrene i grupper af små og store, farlige og ufarlige, vilde dyr og husdyr - de vilde dyr som ikke er til at styre, og kæledyr som er til at lege med, klappe og sove sammen med.
Herefter åbner alle mulighederne sig.
Søg – Database bøger – Natur – Dyr – hvor du finder inspiration til fortællinger om forskellige dyr.

Kreativitet:

Kollage med billeder af dyr
Klip billeder ud – sammen med børnene – af dyr - fra gamle ugeblade. Lad hvert barn vælge et dyr – snak om de forskellige dyr og lav en stor kollage med alle billederne.

Ugens leg:

Hvilket dyr er jeg?

Legebeskrivelse:
Deltagerne får et lille billede af et dyr sat i panden medd tape (uden at de ser deres eget billede) - og skal gætte, hvilket slags dyr det er, ved at stille spørgsmål til de andre deltagere. Der må kun svares ja og nej på spørgsmålene. Vinderen er den deltager, der først gætter hvilket dyr han eller hun er.

Aldersgruppe: 5-6 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 4
Rekvisitter: Sedler med dyr, tape

Rim:

Snip, snap snude
Nu er historien ude
Tip, tap, tønde
En ny kan begynde

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer natur-kloghed
Naturdele
Puslespil med dyr, planter og redskaber

Historie:

Dyrenes familieliv - af Bent Jørgensen.
Chimpansen - en nær slægtning, Elefanten - forkælede unger, Kæmpepandaen - en lillebitte unge, Søelefanten - en sæl med harem, Kænguruen - med ungen i pungen, Fuglene - en rede fuld af unger.

Bo med marsvin
Hvordan man holder marsvin, så man opfylder dyrets artsmæssige behov: bl.a. hvordan man giver sit kæledyr et aktivt og afvekslende liv.

Blomst:

Anemone hvid - Den hvide blomst er ofte udvendigt rosenrødt anløbet. 10-25 cm høj. Lav blomstret stængel. Almindelig i skove. Blomstrer april-maj.

Sang: Anemonesang.
Sikke mange, mange, mange anemoner,
der er mindst en million.
Som et tæppe hele skoven myldrer af dem,
sku' vi ikke plukke no'en.
Se de ligner søde små
piger med hvide kjoler på.

Når du sådan går og plukker anemoner,
håber jeg at du forstår.
Hvis du river hele blomsten op med rode,
bli'r der ingen næste år.
Du må gerne plukke men,-
ikke smide dem igen.

Se nu har jeg en buket af anemoner,
dem forærer jeg til mor.
De skal stå og pynte vældig fint i krukken
på det lille runde bord.
Det bli'r sjovt at ordne dem
li' så snart jeg kommer hjem.

Urt:

Gedehams –
vokser på heden, i skove og på enge – roden kan let graves op – og bruges til suppe.

Dyr:

 Marsvin – lad en af børnene tage kæledyret, et marsvin med hen i børnehave. Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller et marsvin og de skal lære, hvad det siger, lege og efterabe lyden.
Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret..

Fugl:

Fasan - 55-90 cm. Findes forvildet næsten overalt i Danmark. Kom her til landet i 1500-tallet gennem de kongelige fasanerier; i 1840 udsattes fasaner i Kongelunden på Amager, og siden 1875 på en mængde herregårde, hvor æggene udruges og ungerne opdrættes, inden de udsættes i parker og skove som et let skydeligt vildt, der flyver meget tungt.

Føden består af byg, havre, ukrudtsfrø, kløver og græs; ungerne æder mest myrer og bladlus. Reden anlægges ofte i dækning af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker.

Fra sidst i april til langt ind i juli lægger fasanen 9-16 grågule, brungule eller grågrønne æg. Der skydes årligt over 700.000 fasaner i Danmark.

Insekt:

Korsedderkop, E. Diademáta 12-15 mm lang. Meget almindelig overalt og dens store spind er velkendt af alle. I august-september er korsedderkoppen fuldvoksen, og parringen finder sted.

Nogen tid senere lægger hunnen sine æg i et hvælvet, gult spind under bark eller i en sprække. Spindet dækkes ofte af små stumper blade o. lign., og selve ægspindet dækkes af et større, hvidt spind, på hvilket hunnen sidder, til den dør hen på efteråret.

Æggene overvintrer og klækkes først det følgende år.

Husk:

De levende dyr fanger altid børns opmærksomhed. Dyr indgår jo ganske enkelt i men­neskets bevidsthed. Allerede ved synet af et dyr begynder barnet at gøre sig tan­ker og forestillinger om dyrets mulige betydning.

Børnene iagttager, snakker og leger med tanken om, hvordan det er bedst at forholde sig til det.

Som det naturligste i verden stiller de interesserede spørgsmål for at få viden og information, som kan an­vendes til at sikre sig, at der ikke sker noget uventet eller farligt.

På grundlag heraf får børnene gennem legen lært at klassificere dyrene i grupper af små og store, farlige og ufarlige, vilde dyr og husdyr, de vilde dyr som ikke er til at styre, og kæledyr som er til at lege med, klappe og sove sammen med. Herefter åbner alle mulighederne sig.

Dyr er alle levende væsener, herunder også alle former for insekter og små organismer.

Dyrenes legemer er ligesom planternes bygget op af en eller flere celler – hos planter forsynet med en tydelig væg, som mangler eller er meget fortyndet hos dyr.

Hos begge arter træffer vi i reglen en forplantning der involverer hanlige og hunlige kønsceller.

Zoologi er viden om dyr – anatomi beskriver dyrenes organer – fysiologi undersøger funktioner – embryologi er viden om fostrets udvikling – biologi udforsker cellevæv og gener – zoogeografi omhandler dyrs udbredelse – systematik beskriver de enkelte arter og ordner dem i systemer – de enkelte dyr har to navne, et slægtsnavn og et artsnavn, som begge forekommer på det nationale sprog og på latin.

Legen bygger på iagttagelse af dyrene set på tv, i zoologisk have eller ved besøg på en bondegård, ved havet eller vandhullet.

Børnene lærer langsomt, at et dyr ikke direkte er til at lege med, og at det er afhængigt af det barn (eller den voksne), som passer på det og har ansvaret for det. Når et barn lever sammen med et dyr, er der også mulighed for at iagttage det på tæt hold – se når det spiser, hviler sig, sover og når det evt. vil lege.

Iagttagelsen af dyret ender for det meste med, at barnet kommer til at holde af dyret ud over alle grænser – og måske holder dyret også af sit menneske.

At lytte og derefter iagttage er naturligt for alle børn. Hvis børnene er vant til at lege meget ude i naturen, iagttager de naturligvis fuglene.

Naturen har udviklet, hvad man kunne kalde for ”gratis luksus”, når det drejer sig om fuglesangen.

Den biologiske betydning af fuglesangen er, som man ved, mar­kering af et yngleterritorium og at lokke en hun til. Hertil kræves der ikke altid så varie­ret en sang som den, de fremragende sangere blandt fuglene præsterer, f.eks. sol­sort, sangdrossel, nattergal, kærsanger, gulbug og tornirisk. Andre arter kan bare præstere nogle hæse skrig eller et ”pip”.

Børn, som er så priviligerede at de kan få lov til at lege i naturen, er tidligt opmærksomme overfor de forskellige fugle sang. Desuden har de også glæden ved at lytte til sangen, som kan give grobund for lege, tanker og drømme.

Tegnede og ridsede figurer fra hulemalerier rundt om i verden blev ud­ført allerede for 10.000 til 25.000 år siden. 10.000 år gamle figurer hugget ud i sten eller formet i ler eller terrakotta er fundet i grave, lagt ned sammen med den afdøde – og måske har nogle af disse figurer været brugt til at lege med. Det drejer sig om figurer af både vilde og tamme dyr.

I dag leger børnene med figurer af både vilde og tamme dyr, som de har samlet i en Noas ark, en zoologisk have eller en bondegård. Gennem iagttagelser af de levende dyr overfører børnene deres viden til legen med figurerne. Sådan forholder det sig også med de mange plysdyr, som børnene har.

De ti favoritter hos skandinaviske børn er i nævnte rækkefølge: bjørn (Peter Plys, ”bamse”, panda, koala og isbjørn), hund, abe, sælunge, mus, løve, kanin, kat, elefant og blæksprutte.

Børnenes nysgerrighed retter sig mod, hvilket dyr der er størst i verden, hvilket der kan svømme længst, hvilket der får flest unger, hvilke dyr som gerne vil leve sammen, foruden alle de specifikke spørgsmål om de forskellige små og store dyr, fugle, fisk, insekter, m.m.