Tredje uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Prins Christian har fødselsdag den 15. Der må flages.
Særlig begivenhed:	Ingen – med mindre der er en traditionel begivenhed.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Mængde og tal Natur og fænomenerne Tal-klog
Aktiviteter:	Mængde - og tallenes indhold Bemærk – små børn lærer først at regne i 6-9 års alderen. At begynde at regne med tal er fuldstændig meningsløst, når barnet ikke først har lært tallenes indhold. Børnene skal først lære tallene og tælle op og ned. Kende forskel på små mængder. Derfor skal børnene lege og derved lære at kende forskel på små mængder og kunne overskue mængder på to, tre, fire og kunne tælle sig frem til mængder på op til ti. Kende forskel på to mængder af forskellig størrelse. Det næste er, at de skal kunne kende forskel på to mængder af forskellig størrelse ved at lege med mængderne I naturen er det let at finde mange forskellige mængder – sten, kogler, æbler, blade osv. Legetøj kan sorteres i mængder – dukker, dyrefigurer, redskaber, biler, huse, våben, forskellige former for byggeklodser – og som nævnt alle naturens produkter, frø frugter, blade osv. Men vigtigst af alt – barnet må gerne fortælle historier og digte om alle de ting, de leger og regner med. HUSK. Historierne om tingene er begyndelsen til, at barnet lærer at forklare, hvad der sker, når man leger og regner med mængde, og tal.
Kreativitet:	Inddel ting i ens grupper Til en begyndelse drejer det sig om legen med at inddele ting i grupper, således at grupperne bliver ens. Grupperne kan eksempelvis bestå af: småting, som farves/males og inddeles i ens farvede grupper små og lidt større sten klodser i forskellige farver, som sorteres efter farver,- hvor der skal være lige mange røde, grønne eller blå sten / klodser i hver farvegruppe.
Ugens leg:	Hvor mange med rød trøje Legebeskrivelse: Alle børnene skal sammen med en voksen lege farvebluse leg, hvor børnene sammen deler hinanden op i små grupper, der har samme farve bluse. Børnene tæller og finder ud af, hvor mange der er i hver farve gruppe. De finder ud af, at nogle grupper er ”større end – mindre end” andre. Alle med ens farve på blusen får herefter en træklods med samme farve. Alle træklodserne lægges nu i en pose, og børnene trækker - en efter en - en klods op af posen. Trækker barnet en rød klods, skal barnet sætte sig over til den røde gruppe osv. Legen fortsætter, indtil der ikke er flere klodser i posen. Grupperne bliver nu efterhånden ”større end og mindre end” – noget hvert barn individuelt ser og erkender gennem legen. Aldersgruppe: 3-4 år Antal deltagere: 15-25 Rekvisitter: Træklodser - eller andet - med forskellige farver
Rim:	Tælle til en tælle til to osv.
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer matematik og natur-kloghed Naturdele Puslespil med dyr, planter og redskaber Konstruktionslegetøj generelt Geometriske klodser
Historie:	Talbogen - af Jan Lööf Tællebog, hvor professor Kuksen er ved at lære forskellige dyr at regne, lille Alice skal gøre rent på laboratoriet , og vaskebjørnene er stukket af! Men hvor mange vaskebjørne var der?
Blomst:	Strandasters – Randblomsterne er violette, men kan være hvide eller helt mangle. 15-60 cm høj. Almindelig på strandenge. Blomstrer august-oktober.
Urt:	Rødkål og hvidkål – som dyrkes – og kan bruges i råkostsalater - gerne sammen med appelsiner.
Dyr:	Kronhjort - Skulderhøjde 115-130 cm, vægt han 200 kg – hun 90 kg. Optræder overalt i Jylland i de store skov- og plantageområder. Desuden bag hegn i dyrehaver på øerne og med enkelte bestande i Nordsjælland. Opholder sig om dagen mest i skovtykninger og bevæger sig hen under aften langs faste stier og veksler til ædepladserne i det åbne land og i lysninger i skoven.
Fugl:	Natugle - 40 cm. Den almindeligste af vore ugler, udbredt over så at sige hele landet. Der forekommer både grå og rødbrune natugler, som tilsyneladende tilfældige farveændringer, der intet har med køn eller alder at gøre. Når det bliver mørkt, flyver uglen ud på rov efter mus, som den slår klo i og sluger. De ufordøjelige dele kaster den op som aflange grå boller, uglegylp. De store sorte øjne vender fremad ligesom hos andre ugler. Fra den indre øjenkrog kan uglen lade en mat blinkehinde glide hen over øjet, som den altså kan dække uden at lukke øjenlågene i. Dagen tilbringer den i et hult træ, eller på en gren ind til stammen. Hvis småfuglene opdager den, skræpper de op, så uglen til sidst må søge skjul dybere ind i skoven. Natuglen bygger ikke nogen rede, men ruger i hule træer og er også villig til at gå i uglekasser. Allerede i marts lægger den sine 3-5 hvide, runde æg.
Insekt:	Spyflue, Callíphora vomitória - 9-12 mm lang. Almindelig både i og uden for skove hele sommeren. Hunnen lægger som bekendt æg ´- spy - på kød og døde dyr, undertiden også i sår på levende dyr. Æggene klækkes i løbet af en dag. Larven er ca. 18 mm lang. De velkendte spyfluelarver – maddiker - er meget almindelige i døde dyr. Under gode forhold kan larven opnå fuld størrelse i løbet af en uge, hvorpå den borer sig ned i jorden under ådslet, hvor den forpupper sig. Puppen er som sædvanligt hos fluer en tøndepuppe.
Husk:	Tal og symbol En dreng er forundret over, hvor mange fugle der kommer flyvende. Det drejer sig om en større mængde fugle, synes han. Pigen tæller fuglene og siger, at der er 10. Hun omsætter en mængde til et symbol, et tal, som står for det pågældende antal fugle. I denne forbindelse drejede det sig om mange fugle i luften på en gang, men havde de været på en mark med en mængde køer, ville de måske komme frem til, at der var 19 køer på marken. Det er dog kun en lille mængde, for hos naboen har de en større mængde køer, nemlig 34. (Se uge 25). Der kan derfor være tale om flere mængder – en mængde fugle og to mængde køer – og tæller vi de tre mængder sammen – drejer det sig om 10 fugle i den første mængde – og 19 og 34 køer i de to andre mængder. Rækkefølge Rækkefølge er når tal, objekter eller andre genstande er på linje, følger efter hinanden i orden – men kan også være en stribe, serie, samling eller et sæt. I matematik er en række en sum af endelig eller uendelig mange led – benævnes konvergent og divergent. I biologi er en række en overordnet gruppe, der omfatter flere klasser ordnet efter rang, eksempelvis hvirveldyrene. Når børnene leger, stiller de mange gange legetøjet op på række og geled. Byggeklodser bliver af børnene ubevidst samlet i grupper eller sæt. Er klodserne ens af udseende, bliver de stillet op på en stribe efter hinanden. Det er i disse lege med klodser af forskellig slags, at børnene får grundlaget for at kunne tilegne sig og forstå de to altafgørende begreber – kardinaltalsbegrebet (grund- og mængdetal) og ordinaltalsbegrebet (den første, den anden osv.) (se også mængde og tal) – og herved senere igen mængdebegrebet og elementernes plads i en rækkefølge. Det drejer sig om rækkefølge og mængde, så når børnene bare har lært tallenes navne, deres værdi og plads i systemet, har de allerede tilegnet sig 2 begreber. Børnene leger og ordner tingene efter rang, så de er på forhånd disponeret til at lære begrebet rækkefølge. De skal lære - at kunne finde det største og det mindste element i en mængde - i en mængde at kunne finde elementer, der er lige store - at rangordne elementerne efter størrelse Børnene skal derefter - blandt flere mængder med flere elementer i hver - kunne finde den mængde, - der har flest elementer - og færrest elementer - og kunne rangordne mængderne efter antal af elementer Blandt det store udbud på legetøjsmarkedet af forskellige typer klodser, er det muligt at finde så mange variationer, at mængder og antal i legene kan varieres i det uendelige. Men mængder og gruppestørrelser er ikke kun klodser – det kan i legen være så meget andet – bøger, børn, sten, billeder af dyr, fugle og insekter m.m. Det er muligt til enhver tid at snakke med børnene om gruppestørrelser, da der overalt i omgivelserne er grupper af forskellig slags. I den snak er det vigtigt hele tiden at anvende så mange forskellige udtryk som muligt – f.eks. større end/mindre end, lige store, størst/mindst, flest/færrest, lige mange, størst, næststørst osv. I legen og snakken om grupper af alle slags er det derfor vigtigt, at grupperne er af uens størrelse, så der opstår så mange forskelle som muligt. Jo mere konkrete grupper er, desto nemmere lære børnene begreberne.