Læring
- (hvor lyder det kedeligt!) - men det er det ikke!
Frygten for fiasko er den mest ødelæggende blokering for læring og for udvikling af viden og kreativitet.
Vi skal slet ikke spørge, hvor meget børn skal lære, men "hvordan" de skal lære alt det, de ”skal lære”.
Børnene skal jo ikke kun have ”en portion viden”, – men i lige så høj grad lære selv at finde den viden, de står og skal bruge her og nu til deres små og store projekter. Det kalder jeg legende indsamling af viden.
De skal lære selv at opsøge viden, båret af nysgerrighed og interesse. Det betyder, at vi skal derhen, hvor den ”selvstændige læring” ligger – for det er den, der fører til innovation, kreativitet og udvikling.
Det giver en oplevelse af egen læring – ofte og gerne sammen med andre – og det giver oplevelseskvalitet – glæden ved at lære!
Børn skal lære med hjerte og sjæl!
Læring –
er i løbet af de sidste 20 år gået til at blive det dominerende begreb – og et meget bredt
begreb – der tidligere dækkede over begrebet – indlæring.
En beskrivelse af, hvad læring kunne være, kommer her:
- Det er læring, hvis man kan tydeliggøre, påvise, dokumentere og identificere en forskel ved:
- at nogen har opnået og erhvervet sig nogle nye færdigheder og kundskaber – og
- at nogen har opnået og erhvervet sig motoriske færdigheder – adfærdsændringer – holdningsændringer - og følelsesreaktioner.
- At lære noget sker almindeligvis i tilknytning til ganske bestemte oplevelser eller opdagelser.
- Disse oplevelser eller opdagelser kan være mange forskellige ting, eksempelvis - aktiviteter af forskellig art - opdagelse af noget nyt gennem leg - ved eksperimenter og "forskning" - gennem udfordrende handlinger, situationer og episoder - eller i eksistentielle sansende øjeblikke.
- Læring kan selvfølgelig også være nøje planlagte og udarbejdede undervisningsforløb med et præcist afgrænset mål for, hvad der skal læres – mål, evt. formuleret ud fra lovbestemte læreplaner.
- Læring foregår oftest sammen med andre børn og voksne.
Det skal klart påpeges, at disse forklaringer på "læring" især knytter sig til det, der foregår inden i hovedet på barnet.
Desuden, at begrebet "indlæring" burde afskaffes, fordi det indebærer en påvirkning alene udefra, – hvor læring absolut ligeså godt kan komme indefra: at barnet af sig selv opdager "noget nyt" gennem leg.
Det der foregår inde i hovedet på barnet er dog ikke altid en ”legende kreativ proces” – for når
læringen eksempelvis skal foregå i en trist daginstitution eller i et kedeligt klasseværelse, er der jo overhovedet slet ikke tale om noget særligt ”kreativt miljø”.
Desuden er selve læringsbegrebet meget uklart, fordi det henfører til noget biologisk, en biokemisk proces, som foregår i barnets - eller den voksnes - hjerne.
Man lærer imidlertid også (og oftest) med kroppen!
Desuden kan alle også sagtens lære, opdage og erfare "noget nyt for en selv" - alene, gennem nysgerrighed og eksperimenter. Men det er sjovest at lege-lære sammen med andre!
Meget læring sker under påvirkning af både psykiske og fysiske behov – hvor behovene i længden forskydes til at være sociale behov.
Det drejer sig således ikke kun som behovet for social kontakt, at være sammen med andre, - men også om behov, der bliver konstrueret i en social sammenhæng - det tilrettelagte.
Forældrenes, pædagogens, lærerens, idrætstrænerens fornemmelse for børns nysgerrighed, empati, engagement og omsorg, skal måske ligefrem både presses – eller måske lokkes frem.
Udfordringerne bliver derfor for "læreren/pædagogen" selv at opdage, undersøge og lære, – men samtidig også at være parat til at støtte børnene, når udfordringerne i processen bliver for store.
Husk – det vigtigste af alt – at lege!