Sansning

Sanser har den elementære funktion at give os oplysninger om vores omgivelser.

Det alt dominerende træk ved modstandsdygtige, nysgerrige og videns begærlige mennesker er, at de tidligt som børn har haft mulighed for at oprette tætte, trygge og stabile tilknytnings­bånd til andre personer, som accepterer dem betingelsesløst og giver dem tilstrækkelig omsorg og opmærksomhed til, at de udvikler en grundlæggende følelse af tillid.

Nære følelsesmæssige bånd spiller en væsentlig rolle, og de stærkeste følelser i alle aldersgrupper er dem, som har at gøre med enten at knytte, miste eller genetablere nære bånd til andre mennesker.

Men det er ikke nødvendigvis vigtigt, at tætte tilknytningsfigurer udelukkende eller alene udgøres af mennesker. Andet spiller også ind i børns opdagelse af livet, verden og tilværelsens muligheder.

Kærlige og opmærksomme voksne er absolut de vigtigste! - og nødvendigste!

Men også kæledyr! - og naturligvis andre vidende, deltagende, originale og formidlende voksne! - er relevante, når stabilitet, omsorg, tryghed, nærhed kan erhverves.

Foruden naturen - landskaberne - årstidernes forskellighed - fugle, dyr og insekter - træer, planter, blomster, - provokerende fysiske og psykiske aktiviteter, - der udfordrer børnenes sanser og følelser, tilfører dem viden, poesi, store oplevelser og eksistentielle øjeblikke.

Sanser har som nævnt den elementære funktion at give os oplysninger om vores omgivelser.

Vi er derfor dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i.

Når noget går skævt i sansebearbejdnings- eller sanseintegrationsprocessen, kan det få vidtrækkende følger for et menneskes liv.

Sansning er dybt forankret i den menneskelige natur.

Hvis børn fra fødselen fratages deres muligheder for at ”sanse” - bliver de sanse-løse! - og nogle dør derved.

Alle børn sanser deres omverden - og heldigvis får de fleste børn fra fødselen utrolige muligheder for at sanse det skønne, det sande og det gode.

Men - børn der fratages muligheden for optimalt at sanse, sanser imidlertid også - men bare noget helt andet. De sanser og oplever verden som utryg, usikker, smertefyldt - og bliver derved ude af stand til tage imod det skønne, det sande og det gode.

Hvis børn fratages deres mulighed for at udvise følelser, bliver de afstumpede! - for muligheden for at kunne give udtryk for sine følelser, er dybt forankret til den menneskelige natur.

Sans, oplevelse og følelse

At sanse

- er at gøre sig forestillingsbilleder, dannet gennem sansepåvirkninger, eksempelvis gennem iagttagelse, - foruden at høre og føle, lugte og smage m.m. - dette at kunne opfatte med san­serne - alt tilsammen noget man oplever på egen krop - det ”legemlige” - den fysiske sans­ning - det ydre.

Den menneskelige krop har (stadigt) så mange (også skjulte) ressourcer, som vi endnu ikke helt kender eller ved noget om, hvordan vi skal bruge!

Kroppens ressourcer erfares og læres gennem oplevelser.

At oplevelse

- stammer fra individets (personens) emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som organismen (personen) får fra genstandsverdenen (omgivelserne, miljøet).

Oplevelser har store erkendelses skabende potentialer, idet de sansede oplevelser giver en kropslig og/eller følelsesmæssig erfaring, som f.eks. supplerer den mere faktuelle viden, som almindelige systematisk tilrettelagte læreprocesser frembringer.

At føle

- er at reagere på ting, situationer og episoder på en måde, så personen, der viser en følelse, derved viser sin sindstilstand overfor det, der bliver oplevet -

- at ”være til mode” - det ”sjælelige” - at ”være” i en sindstilstand - det indre.

Disse ”værende” og sjælelige udtryksformer kan eksempelvis være frygt, vrede, afsky, glæde, hengivenhed, sorg, forundring eller overraskelse - men også følelser som skyld, skam, ja­lousi, ømhed, flovhed, empati m.m.

Følelserne kan udtrykkes

• nuancerede, - når de fungere normalt
• begrænsede, - når de er svækket
• afstumpede, - når intensiteten er svækket
• i fladhed, - når personen fuldstændigt savner evnen til at give udtryk for sine følelser
• modsigende, - når følelserne ikke stemmer overens med det, som personen reagerer på (f.eks. latter som reaktion på en sørgelig begivenhed).

Både sanser og følelser kan samstemmes med andre personers sanser og følelser, så man får en oplevelse af at sanse og føle - mere eller mindre - det samme!

Men dette er ikke altid tilfældet med de sjælelige oplevelser.

Det enkelte menneskes følelser er som regel så komplekse, at de ikke kan reduceres til de begrebslige kategorier eller en præcis sammensætning af disse.

Både sansning og følelse kan være frydefuldt:

Derved bliver nydelse gjort til et livs princip, hvor livet gøres ”sanseligt” - i modsætning til ”det højere sjæleliv” - hvor intellektuelle tanker bliver en ”finere” betragtningsmåde på livet og tilværelsen - end det fysisk sanselige.

Det moderne menneske må jo helst ikke - ukontrolleret - komme i ”sine sansers vold”!

Det gælder naturligvis også for børnene - men det tænker de ikke på i de øjeblikke, hvor både sansning og følelse er behageligt.

Med disse forklaringer burde teksterne i denne bog derfor lægges på det sansede, den fysi­ske registrering af det materielle.

Men det er i realiteten slet ikke muligt! For det er ikke muligt af adskille sansning og følelse fra hinanden!

Samtidig medfører både sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer, at personen får viden, indsigt og erfaring.

Personen får ”sans for viden!” - gennem sansede oplevelser! - der stammer fra personens emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som personen får fra tingene i - og hvad der eller sker - i omgivelserne.

Oplevelser har mange erkendelses skabende potentialer, idet de sansede oplevelser giver både en kropslig og en følelsesmæssig erfaring, som kan supplere den form for faktuel viden, som almindelige læreprocesser i børnehave og skole frembringer.